Sådan undgår du at ”larme” på online møder

”Larmer” du på online møder, selvom du ikke siger noget?

Vidste du, at du faktisk godt kan være en ”larmer” på dine online møder, uden at det overhovedet er din hensigt.

Det er bitte små ting, men de kan virke enormt forstyrrende for de andre mødedeltagere.

Det er alle de pling, plong, ding, dong og alle de andre små lyde, som klik med kuglepen – og ja… jeg tror du har forstået, hvad jeg mener.

Din telefon skulle helst ikke afgive nogen som helst lyd… for den har du selvfølgelig på lydløs eller slukket, for det ved vi godt alle sammen, at det er god skik på et møde – uanset om det er online eller offline.

En af de helt store syndere er vores mail program, som ofte giver lyd, når der kommer en mail ind. Det kan selvfølgelig også være andre applikationer (ofte dem vi har åben i vores browser).

Og det absolut bedste tip:

Luk programmerne når du sidder i møde, eller endnu bedre, sæt dine programmer op til IKKE at give nogen lyd indikation overhovedet. Fordi…

Lydene forstyrrer ikke kun de andre mødedeltagere, de forstyrrer også DIG.

Vores hjerner kan simpelthen ikke abstrahere fra lydene, og derfor stjæler de også vores opmærksomhed, om end det måske kun drejer sig om nogle sekunder, og vi hurtigt er tilbage på sporet, så kan det gøre det svært at holde fokus 100%, og det er faktisk ligegyldigt, hvad du laver, om du er i et møde eller sidder og arbejder på en opgave.

Bottomline:

Hvis du vil undgå, både at være forstyrrende og blive forstyrret på dine møder og i dit daglige arbejde, så…


LUK NED FOR ALLE LYDENE


Det bliver så meget nemmere at koncentrere sig, om det er vigtig nu og her.