Sådan skaber du tillid og troværdighed online

Sådan skaber du tillid og troværdighed online


Hvis jeg skal ”fagnørde” lidt på det, så vil jeg starte med at sige noget, som ikke kommer som nogen overraskelse – Tillid er grundlæggende i praktisk taget alle dine relationer.

Jeg vil her dykke ned i de 2 overordnede og meget vigtige former for tillid, når det drejer sig om dit professionelle liv, hvor stærke relationer er en stor og primær faktor for din og din virksomheds succes.

De to former for tillid er:

  • Tillid der er baseret på rationalitet
  • Tillid der er baseret på følelser


Lad os tage et kig på dem.

Rationel tillid


Rationel tillid er den tillid, du opbygger, når du oplever andre mennesker som kompetente og troværdige, altså du oplever, at der er en sammenhæng, imellem det de siger, og det de gør – det gælder naturligvis også den anden vej, altså at der skal være sammenhæng, imellem det du siger, og det du gør.

Det tager tid, uanset om det er online eller offline, når den rationelle tillid skal opbygges, men den skal være på plads, hvis du skal sikre en stærk relation til et andet menneske.

Følelsesbaseret tillid


Den følelsesbaserede tillid (også kaldet den affektive tillid) er baseret på vores kendskab til hinanden som mennesker og ikke kun fagpersoner, der leverer et godt stykke arbejde.

Den følelsesbaserede tillid er alfa og omega for om du opnår en stærk relation til et andet menneske og er præcis lige så vigtig som den rationelle tillid for dig som selvstændig.

Du kender det garanteret godt – nogle mennesker klikker du bare med, der er bare en god kemi nærmest fra første øjeblik.

Hvis du er så heldig at møde mennesker i dit professionelle liv, som du bare har en god kemi med, med det samme, er det faktisk kun hvis det viser sig, at du ikke kan opnå den rationelle tillid, at det kan gå galt med at skabe en stærk og tæt professionel relation – vi er typisk lidt mere tolerante over for brister ved et andet menneske i vores private liv.

Det kræver en indsats, når vi skal opbygge tætte relationer, når vi mødes online, da relations-opbygningen er tæt knyttet til den følelsesbaserede tillid. Men det er på ingen måder umuligt 😊

Sådan skaber du stærke relationer på online møder


Det kræver en indsats, både fra dig og andre, når du skal opbygge stærke og tætte relationer på online møder. Og så er det faktisk lige meget hvilke type online møder, det drejer sig om – det kan være netværksmøder, kundemøder eller møder med dine kolleger.

Det første råd jeg vil give dig er:

Du skal ikke gøre noget på et online møde, som du ikke ville gøre, hvis du sad i møde i virkeligheden.

Det lyder måske som et tosset råd, og du tænker ”øøøh… nej… selvfølgelig ikke, det kunne jeg ikke drømme om”, men grunden til at jeg lige nævner det alligevel, er fordi jeg har set mange eksempler på mødedeltagere, som tjekker mails, eller hvad det nu er, de tjekker 😊

Forlader deres skærm eller slukker for deres skærm (hvis der er flere mødedeltagere).

Glemmer at slå diverse lyde fra, så der lyder det ene pling og ding (fra telefoner, mailprogram mm.) efter hinanden.

Alt sammen ting, som udover at virke forstyrrende, også kan være direkte skadeligt for relationerne til de øvrige mødedeltagere, da de i værste fald kan opleve det som lidt respektløst.

Nemme relations-skabende tips til dig:

  • Vær nærværende i din adfærd.
  • Lyt aktivt og visuelt – dette gøres med små nik, der anerkender den der taler.
  • Ikke vend hovedet for meget væk fra dit kamera – den talende vil opleve det som manglende interesse og worst case scenarie, kan du beskadige en relation.
  • Skab rum på dit online møde til smalltalk - smalltalk og hyggeligt samvær i starten af et online møde er guld værd, når vi skal styrke vores relationer.
  • Smil for pokker – smilet er ikke blevet mindre vigtigt, tværtimod! – det skaber relationer og er altid den korteste vej imellem mennesker.


Det absolut vigtigste tip:


Vær dig selv og vær tro imod dig selv.

Og tro på at online møder også virker for dig😊