JA JA.. jeg ved det godt…

JA JA.. jeg ved det godt…

Hvor mange gange tænker vi det, og hvor mange gange siger vi det faktisk også højt? Og bliver det måske bare til en overspringshandling for os?

Men lader vi den ligge der, fordi det er det nemmeste, eller tænker vi videre, ”jeg havde bare ikke lige set det i den sammenhæng” eller ”jeg havde vist glemt, at jeg vidste det”. Den sidste tanke er ofte forårsaget af, at vi har tilegnet os en viden på et tidspunkt, men vi fik det bare aldrig implementeret i hverdagen og vores liv. Det kan være forårsaget af flere ting, som jeg vil komme ind på senere.

I mange tilfælde kan vi mærke en irritation i forbindelse med oplevelsen af, ”ja ja, jeg ved det godt”. Spørgsmålet er, om det er afsenderen eller os selv, vi bliver mest irriteret på?

Ubevidst vil vi gerne stoppe afsenderen i at fortsætte ad samme sti.. og ærligt.. det er jo ikke fordi afsenderen siger noget forkert.. tværtimod.. og derfor kan alle vores signaler godt blive tvære og afvisende, uden at vi nødvendigvis vil det. Men afsenderen har bevidst eller ubevidst trykket på noget, som afføder en afart af dårlig samvittighed i os, enten over for vores omgivelser eller over for os selv.

Når vi har ”ja ja, jeg ved det godt” reaktionen, er det vigtigt, at vi agerer på det. Vi er nødt til at smide nogle tanker efter, hvad der har affødt det.

Hvis det, som nævnt tidligere er baseret på en AHA oplevelse, så er det muligvis på tide, at vi begynder at gøre brug af den viden, vi har, hvilket måske også netop er blevet gjort nemmere, da vi jo netop er blevet opmærksomme på, at vi er i besiddelse af en viden, som vi kan bruge til noget nyttigt. Gør eventuelt afsender klar over din AHA oplevelse, da det jo er højest tænkeligt at afsender kan være behjælpelig med at gøre den ny fundne gamle viden brugbar. Og både du og afsender vil sandsynligvis få en succesoplevelse.

Det er straks noget sværere hvis dit ”ja ja, jeg ved det godt” er affødt af en dårlig samvittighed, som oftest er over for én selv. Typisk medfører det en stærk irritation, som oftest bliver rettet imod afsender, hvilket hurtigt kan ødelægge en ellers god dialog, såfremt man ikke er så heldig, at afsender kan fornemme, at det faktisk mest af alt er én selv, man bliver irriteret på og er villig til enten at lade emnet ligge eller hjælpe dig til at finde en god løsning.

Men det er vigtigt, at vi selv tager fat i det, da vi ellers bare vil risikere at det bliver en tilbagevendende reaktion på det pågældende emne. Som oftest skyldes reaktionen nemlig, at det er noget, vi har brug for at få gjort noget ved. Og de stærkeste reaktioner vil typisk være, fordi det er noget der går indad, og som vi muligvis har skulle have håndteret tidligere, men er blevet ved med at skubbe foran os, enten fordi det er svært, eller fordi vi simpelthen ikke ved, hvad vi skal gøre ved det og ikke sanser at få hjælp til det.

Så næste gang du tager dig selv i at tænke ”ja, ja… jeg ved det godt” (i øvrigt noget vi alle jævnligt gør😊), så stop op og mærk efter, hvorfor du gør det, og om du kan bruge det til noget konstruktivt.